Miljø & bæredygtighed

Hensynet til miljøet er vigtigt for mig, og jeg har derfor gjort mig umage med udvælgelsen af farver og produkter, ligesom konceptet i sig selv er bæredygtigt. Her finder du information om de miljøvenlige og rene produkter, jeg anvender i salonen.

Det er naturligvis vigtigt, at du får en professionel farvebehandling med et holdbart resultat, men i min optik er det ikke nok. Produkterne skal have en ansvarlig og miljøvenlig profil – både for miljøets skyld, men absolut også for din og min skyld.

Til behandlingerne har jeg udvalgt to farvesystemer, som har en miljørigtig profil med naturlige indholdsstoffer og samtidig er holdt fri for ammoniak.

Ammoniak skader håret i farveprocessen og efterlader kemiske dampe i luften. Det har den konsekvens, at hårets naturlige sundhed og glans fjernes og at det samtidig udsætter os begge for et skadeligt indemiljø. Med de grønne farvesystemer jeg arbejder med, kan jeg give dit hår en skånsom behandling, som sker ved at bruge naturlige ingredienser og ingen ammoniak. Derved fastholdes dit hårs afgørende protein- og fugtbalance, og i stedet for at beskadige håret i farveprocessen, tilføres altså fugt og protein, der bevarer din naturlige glans. Samtidig udskilles der ingen farlige dampe i processen, så vi kan med god samvittighed give os i kast med behandlingen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *